|
|
|
|
|
|
Kvinderne skal hjælpe sig selv
ved at:
- dele erfaringer.
- støtte hinanden følelsesmæssigt.
-
blive bedre i stand til at handle og øve
indflydelse på deres egen situation og på omverdenen.
Kvinderne skal selv være aktive og skal behandles som jævnbyrdige
mennesker vi respekterer.
Medlidenhed er et dårligt udgangspunkt for at hjælpe på et jævnbyrdigt
plan. Den fører ofte til en omklamrende og invaliderende hjælp, der gør
kvinden hjælpeløs i stedet for at give hende styrke. Medleven og nærværd
er derimod et værdifuldt signal at sende.
Kvinden skal ikke fratages ansvaret for sit liv, tværtimod skal hun bakkes
op i at hun selv kan tage vare på sit liv.
Kvinderne skal således også selv sørge for praktiske gøremål som
rengøring. madlavning, vask og børnepasning. Ligesom de i videst mulig
omfang selv skal sørge for kontakt til socialforvaltning, advokat,
boligforening m.v.
Vi skal ikke tage stilling for eller imod manden eller for eller imod
kvindens måde at reagere på. Vi skal give kvinden en chance for selv at
finde en løsning.
Som mennesker er vi meget forskellige og bruger derfor, – afhængig af hvem
vi er, og hvilken baggrund og støtte vi har - forskellig mængde tid på at
bearbejde tingene.
Vi må ikke presse for meget på i denne situation – og frem for alt, må vi
ikke lade vores holdninger og normer være afgørende for, hvad kvinden bør
gøre.
Vi må støtte kvinden i selv at finde løsninger, selv at føre dem ud i
livet og selv at tage konsekvenserne af sine handlinger.
Hvis kvinden vælger, at gå ud af det voldelige forhold, skal vi støtte
hende i hendes beslutning.
Hvis hun går tilbage til ægtefællen/samleveren, skal vi ikke komme med
bebrejdelser. Hun kan ikke bruge vores forargelse til noget som helst.
Kvinden skal vide, at vores døre altid står åbne for hende, – uanset om
hun har været her flere gange før.
Det er absolut nødvendigt, at det er kvinden selv, der træffer
beslutningen, for det er jo hende og ikke os, der skal leve med
konsekvenserne af beslutningen.
Vi er ikke professionelle behandlere – og skal heller ikke give os ud for
at være det.
Kommer der kvinder til Centeret, der har brug for decideret behandling
eller personlig rådgivning af mere professionel og evt. længerevarende
karakter, bør kvinderne henvises til, at søge professionel hjælp. |
|
|
|
