BARRIERER
mod at bryde ud af et voldeligt forhold
 

Den voldsramte kvinde vil være tilbøjelig til, at finde forklaringen på volden hos sig selv. Dette til trods for, at volden  som regel er uforudsigelig, idet kvinden som regel ikke kan beskrive noget bestemt hun gør, som udløser volden. Kvindens tilværelse bliver præget at angst. Konkret er der tale om angst for manden og angst for volden. Men angsten kan brede sig til hele hendes tilværelse. De fleste voldsramte kvinder føler sig ydmyget, flove og mindreværdige og de forsøger derfor at skjule volden. For at skjule volden indskrænkes kontakten til andre mennesker.

Følelser af skam, skyld og mindreværd fører til isolation. Isolationen bevirker, at kvinden ingen har at støtte sigt til, hvis hun vil bryde ud af det voldelige forhold.

Kvinden har ingen tiltro til, selv at kunne ændre sin situation. Parterne i det voldelige forhold fortsætter deres spil med hver deres fastlåste rolle:    

                       Djævel / helgen

                       Syg mand / opofrende hustru

                       Bøddel / offer / frelser                                                                                       

Vi ved fra os selv, hvor svært det er at komme ud af en fastlåst rolle. For en voldsramt kvinde med ringe selvtillid og uden overskud kan opgaven næsten forekomme umulig.

De voldsramte kvinder har ofte levet så længe med volden, at den på alle måder dominerer deres opfattelse af verden. De har levet  inde i og omsluttet af et voldeligt parforhold så længe, at det kan være svært for dem, at få øje på andre måder at leve på.

   
           

-         økonomiske

-         sociale 

-         psykiske 

-         fysiske

             

Økonomiske barrierer:      
Fald i leveniveau og status. Problemet forstærkes af eksempelvis arbejdsløshed.

Sociale  barrierer:        
Manglende kendskab til det offentliges hjælpemuligheder, f.eks.        kontanthjælp, boligydelse, børnetilskud m.v. Problemer med at skaffe sig job, bolig og børnepasning. Angst for isolation og ensomhed.

Psykiske barrierer:      
Gennem vores opdragelse og kønsrolle, påtager vi kvinder os ofte      ansvaret for hele familiens velbefindende og handlinger også mandens. Vi lærer at  være meget mere lydhøre overfor andres følelser end overfor vore egne.

Fysiske barrierer:  
Sygdomme og derved måske et opbygget afhængighedsforhold til andre mennesker