| Tilbage til oversigt | ||||||||||||||||||||||||
|
Bestyrelsens
årsberetning 2006 Det har været et lidt bemærkelsesværdigt år for bestyrelsen. Mange ting har været sat lidt på stand by. Vi har ventet på kommunalreformen og på amternes nedlæggelse: Hvad sker der for os? Hvor skal vi høre til? Hvorledes kommer økonomien til at se ud? Hvordan skal alt vort skriftlige materiale mon se ud i fremtiden? -hvad mon skal rettes? –Og sidst men ikke mindst: hvem skal overtage tilsynet? I den forbindelse vil vi gerne takke vores tilsynsførende fra Sønderjyllands Amt, Lene Kofoed for hendes altid nærværende interesse, lyst og hjælp til at besvare vore mange sikkert mærkelige spørgsmål. Amterne er således nu nedlagt og kommunalreformen gennemført. Vi kom til at høre under Sønderborg Kommunes nye afdeling: Fagcenter Sundhed med Knud Bundsgaard som chef og herfra skal vores nye tilsynsførende rekrutteres. Det er vi meget glade for og vi ser frem til et godt samarbejde. Socialministeriet indkaldte Krisecentrene, Børne- og Kulturchefforeningen, socialchefforeningen og LOKK til en drøftelse af de problemer, der kan opstå i forbindelse med børns ophold på krisecentre. Vi sendte Betina Rump herfra. Betinas indlæg der, vakte gehør og der er ingen tvivl om, at Betina repræsenterede os godt. Vi er godt i gang med at udarbejde velkomstfolder til vore kriseramte børn. Især arbejdede vi med FN-konventionens lov om børns rettigheder. Vi håber snart at lægge sidste hånd få værket. Vi modtog 15.000 kr fra Kvindekomiteens arrangement på Den internationale Kvindedag, den 08. marts. Det vil vi gerne takke for, beløbet er bl.a. anvendt til at skaffe kriseramte børn hurtig psykologhjælp uafhængig af ventetider hos kommunale og psykiatriske behandlingssystemer. Desuden er udslusningsgruppen også betænkt økonomisk. I fortsættelse af sidste års generalforsamling forespurgte vi socialministeren om muligheden for forsøgsvis at indskrive voldsramte mænd på KKC. Her var svaret klart negativt. Lovparagraffen (om refusion til krisecentrene) omhandler udelukkende kvinder og der kan ikke dispenseres herfra. Bestyrelsen afviklede endnu et heldagsseminar, hvor vi især drøftede emnet psykopati. Siden har temaet været tilbudt som undervisning til krisevagterne. At de frivillige udfører et kæmpearbejde på centeret er næppe nye toner, nu er det også lykkedes os, at vore samarbejdspartnere ved det. Således kan vi med glæde fortælle, at der i de fremtidige driftsbudgetter er bevilget 100.000 til kurser, undervisning m.m. for de frivillige. Det er en befrielse, at vi ikke længere skal søge fondsmidler til dette. Det er et vigtigt signal, at netop uddannelsen af frivillige har fået status som noget væsentligt og nødvendigt. Statistisk kan det ses, at den ambulante krisesamtale kræver stadig flere resurser, henvendelserne er steget fra 604 til 901. Der har i 2006 boet i alt 40 voksne og 63 børn. Således holder tallene sig på samme niveau som i år 2005. Dog ses, at flere børn har været ramt af forældrenes krise. Der var ”kun” 37 børn involveret i 2005. Desværre synes der at være en svag forværring af volden. På denne måde er der 37 rapporteringer om tilfælde af fysisk og psykisk vold mod 31 året før. |
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
Igen i år var vores julearrangement den 12. december godt besøgt. I alt havde vi ca. 250 gæster, hvoraf de ca. 90 var børn. Julens melodier blev spillet på sækkepibe, så det gav genklang i hele huset. I år igen skal der lyde en tak til Bagermester Kai Bonde fra Kvickly for at vi sammen med Søsterlogen Odd Fellow 84 Svanen kunne være med til klejnebageriet til salget til jul. ´FN´s internationale dag for bekæmpelse af vold mod kvinder` blev nydt i Mariekirken med musik leveret af The Middle East Peace Orchestra. Det var en særlig oplevelse. Der har været mange andre gode tiltag og alle skal have en stor tak for Jeres indsats. |
||||||||||||||||||||||||
På bestyrelsens vegne
Lis Augustenborg
Formand