| Tilbage til oversigt | ||||||||||||||||||||||||
|
Bestyrelsens
årsberetning 2002 Generalforsamlingen 2001 lagde grundstenen for et spændende, udviklende og arbejdsomt år for bestyrelsen i 2002. Som baggrund for dette udviklingsarbejde har bestyrelsen afholdt temadage med ekstern konsulent udfra ønsket dels at have fokus på etik og dels at igangsætte en udviklingsproces med fokus på: - et kulturelt/samfundsmæssigt niveau - et organisatorisk niveau og - et virksomhedsniveau Personalemæssigt er der gennemført nye tiltag, hvor vi i en 2-årig forsøgsperiode har valgt at opdele børnepædagoglønsummen til dels en børne omsorgslønsum og dels en psykologlønsum til børns eventuelle behov for særlig indsats i den akutte krise. Her ved årsskiftet er tilknyttet 86 frivillige medarbejdere til Centerets aktiviteter, hvoraf de 60 er krisevagter. I vagtarbejdet har vi budt 19 frivillige medarbejdere velkommen og har "kun" måttet sige farvel til 8. Der ydes altid en stor og uvurderlig frivillig indsats, som vi som bestyrelse ikke kan takke nok for. Det gælder også frivillige medarbejdere i børnegruppen "Leg med børn", som yder kriseramte børn en meget stor og kærkommen kontakt med konfliktfrie gode oplevelser. Også en stor tak til frivillige medarbejdere, der lægger energien i særlige selvdefinerede opgaver. "Ansat"-gruppen har budt velkommen til 12 nye daglige medarbejdere og har måttet sige farvel til 13 daglige medarbejdere. Dette giver en god dynamik i huset og er samtidig udtryk for en vis skrøbelighed og sårbarhed. "Ansat"-gruppen skal have en særlig tak for dens enorme indsats i det daglige med de mangeartede opgaver, der udføres for Centerets hele virke. Socialministeriet har i 2002 ønsket statistik fra landets krisecentre over belægningsprocenter og antal afvisninger til beboerafdelingen. LOKK mente, det krævede opgivelse af anonymiteten hos voldsramte kvinder, der rettede henvendelse til et krisecenter m.h.p. ophold, hvilket afstedkom en lang debat. Vores bestyrelse har fundet det vigtigt at fastholde tilbudet om fuld anonymitet. Vi afventer spændt socialministeriets evt. nye tiltag indenfor området familievold og, om evt. nye tiltag får tilført økonomiske bevillinger til fastnormeringer til gavn for sagen familievold og dens mangeartede følgevirkninger. Det glædede os, at vores hjemstedskommune viste deres positive interesse for Centeret ved at såvel borgmester A.P. Hansen som socialudvalgsformand Karin Petersen gæstede os til vores årlige jule-/åbenthusarrangement. De jævnlige tilsynsbesøg fra amtet er til stor inspiration og glæde. På samme måde glæder vi os også over vort gode samarbejde med politiet om afholdelse af vores årlige dialogaften. Vi siger tak til amt og kommuner for ekstra økonomisk indsats i det forgangne år. Og vi takker støttemedlemmer for deres interesse i vores sag, ligesom vi også takker fonde, faglige organisationer, pengeinstitutter, enkeltpersoner m.m. for økonomiske bidrag.
Grundlovsdag år 2004 fejrer Centeret 20 års
jubilæum. Vi håber at mange positivt vælger at medvirke i et forarbejde, |
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||||||||||
På bestyrelsens vegne
Lissi Isaksen
Fungerende formand